Fransk skrives med 26 latinske bogstaver og 14 accent-bogstaver (à â ç é è ê ë î ï ô ù û ü ÿ), samt 2 ligatur-bogstaver (æ, œ)

ASCII
Hvis dit dokument er i “ascii-format” kan du lave bogstaverne med ALT+tal.
Hold ALT nede, tast f.eks. 135. Slip så ALT og du har lavet et ç [cédille]

64 = @ 128 = Ç 135 = ç

Ligatur
Tilsvarende kan Œ (œ) bruges i stedet for oe i nylatinske tekster og på fransk. På fransk er ligaturen gængs, men den kan erstattes med OE (oe), hvis der er tekniske begrænsninger, der hindrer brugen af œ. Dermed er dette også en ligatur på latin og fransk.

0140 = Œ 0156 = œ

Grammatik

Bøjning af aller

Det uregelmæssige verbum aller bruges ofte i det franske sprog. Selvom det ender på –er, hører det ikke til de regelmæssige verbers første bøjning.

	je	tu	il / elle / on	nous	vous	ils / elles
at være = être	suis	es	est	sommes	êtes [vusæt]	sont
At gå = aller	vais	vas	va	allons	allez	*vont*
at have = avoir	ai (j’ai)	as	a	avons	avez	ont
Ønsker / vil have =	veux	veux	veut	voulons	voulez	veulent
Gøre / lave = FAIRE	fais	fais	fait	faisons	faites [fæt]	font [fong]

Husk liaison ved nous allons og vous allez med stemt s [z].

At gå / tage til = aller

jeg går til banegården = je vais á la gare

jeg skal til banegården ? =

du går til / tager i lufthaven = tu vas á l’aéroport

vi går til / tager i lufthavnen = nous allons à l’aéroport

Marie tager til lufthavnen med bil = Marie va à l’aéroport en voiture

de går på toilettet = ils vont aux toilettes

de går på (besøger) slottet = ils vont au château

Élision (sammentrækning)

Når et pronomen (stedord) eller en artikel (et kendeord), som ender på –e eller –a, står foran et ord, der begynder med en vokal eller stumt h, bortfalder –e eller –a og erstattes med en apostrof:.

j’aime (je)
c’est (ce)
l’orange (la)
l’île (la)
j’habite (je)
l’heure (la)

Det samme gælder for ne, de og que:

•	Je n’aime pas la bière.	(Jeg kan ikke lide øl).
•	Il achète beaucoup d’oranges.	(Han køber mange appelsiner).
•	Je pense qu’elle arrive ce soir.	(Jeg tror at hun ankommer i aften).
•	Je pense qu’il arrive ce soir.	(Jeg tror at han ankommer i aften).

Meget udbredt i (især parisisk) talesprog:
I tu (du) kan u bortfalde foran vokal eller stumt h:

•	T’es bête !	(Du er dum!)
•	T’as du feu ?	(Har du ild?)

Fonetik : Bogstavet h

Bogstavet h findes i det franske alfabet men udtales aldrig. Det opfører sig som en vokal, og derfor laver man også liaison i sammenhænge, hvor ord starter med et h.

Eks. les hommes

Det er også årsagen til, at man ser l’homme med sammentrækning ligesom ved vokalsammenstød.

Bogstavet h er altid stumt på fransk. Dog i nogle tilfælde er h “aspireret”. Det betyder at h her fungerer som en konsonant. Derfor er der ikke sammentrækning ved aspireret h:

•	Le héro s’appelle Quasimodo.	(Helten hedder Quasimodo).
•	Elle achète un kilo de haricots verts.	(Hun køber et kilo grønne bønner).

Fonetik : Bogstavet i

Bogstavet i bortfalder i ét tilfælde, og det er i ordet si foran il og ils:

• 

s’il parle danois

• 

s’ils parlent danois

Bemærk derfor:

si elle parle danois
si elles parlent danois

forholdsord

han taler om skolen = il parle de l’école

bogen handler om en soldat = le livre parle d’un soldat

vi rejser fra Paris til København = nous voyageons de Paris à Copenhague

de + le = du le prix du sac

les chaussures du garçon

de + la = de la le chapeau de la femme

de + les = des le prix des oranges

les bonbons des enfants

ved vokal + stumt h bruges : de l’ les bonbons de l’enfant

foran en by bruges: à

ved lande der er hankøn bruges: au (à + le)

ved lande der er hunkøn bruges: en (à + la)

(lande der ender på e er ofte hunkøn)

aux (à + les) – aux États-Unis

Genitiv

Man kan markere ejerskab på flere måder på fransk. Man kan lave en genitiv-konstruktion med de. Bemærk at det er det ejede, der står først. Man markerer ejerskab med de foran navne og med de la, du og des foran substantiver alt efter køn og tal:

Le père de Léa = Leas far

La mère de Léa = Leas mor

L’appartement de Léa = Leas lejlighed

Les parents de Léa = Leas forældre

Le père de la fille = Pigens far

La mère du garçon = Drengens mor

L’appartement de l’homme* = Mandens lejlighed

Les parents des enfants = Børnenes forældre

*Bemærk at hankøn ental findes i to versioner: du foran konsonanter eller de l’ før vokaler og vokalisk h.

Hvorfor er der forskel på følgende to typer genitiv-sætning? – køn

la queue du cheval ⇒ hestens hale le cheval (hankøn)

la queue de Milou ⇒ Milous hale Milou (hunkøn)

Liaison (overtrækning)

Mellem ord, der har en tæt forbindelse, trækkes den sidste stumme slutkonsonant over og udtales sammen med det følgende ord, hvis dette begynder med en vokal eller et stumt h.

Bemærk: s, x og z udtales ”stemt” [z] ved overtrækning.

Der er aldrig overtrækning fra et (og):
• Un père et une mère.

un ͜ élève
ces ͜ arbres
les ͜ hommes
deux ͜ amis
ils ͜ arrivent
elle est ͜ à Paris
ils sont ͜ anglais
dans ͜ une heure
très ͜ aimable

Nægtelse

Ikke	ne …. pas	ne + udsagnsord + pas
		n’ foran vokal og stumt h
Ikke længere / mere	ne ….. plus	Jeg ser ikke fjernsyn mere	Je ne regarde plus la télé
intet / ingenting	ne ….. rien	han køber ingenting	il n’achàte rien
Aldrig	ne ….. jamais	vi danser aldrig	nous ne dansons jamais
Ingen	ne …. personne	Jeg kender ingen her	Je ne connais personne ici
hverken … eller	ni …… ni	Jeg kan hverken lide mælk eller ost	Je n’aime ni le lait ni le fromage

Marie er ikke ung	Marie n’est pas jeune
Du kan ikke rejse i dag	Vous ne pouvez pas voyager aujord’hui
Jeg ved det ikke, og Dem ?	Je ne sais pas, et vous ?
de kommer ikke til tiden, de hører ikke efter lærerne, de laver ikke lektierne, der er råb og latter i klasseværelserne og mobiltelefoner der ringer.	ils n’arrivent pas à l’heure, ils n’écoutent pas les professeurs, ils ne font pas les devoirs, il y a des cris et des rires dans les salles de classe et des portables aui sonnent
Ingen kom til franskundervisning. Hverken Ane eller Stine	Personne n’est venu au cours de francais. Ni Ane ni Stine
Hverken gulerødderne eller kartoflerne er gode	Ni les carottes ni les pommes de terre ne sont bonnes

reduceret delingsartikel

Efter nægtelsesudtryk såsom ne…pas og efter angivelse af mængde såsom beaucoup de, un kilo de m.fl. er der ingen artikel. I stedet bruges de, og dette kaldes en reduceret delingsartikel. Det samme gælder ved foranstillede adjektiver i flertal.

Eks.

Elle n’a pas de gants = hun har ingen handsker

Il y a beaucoup de personnes = der er mange mennesker

Ils sont de bons amis.

Dans le bus il y a beaucoup de monde qui porte des vêtements de ski, des vestes de ski, des pantalons de ski et aussi des bonnets et des gants. Les passagers portent aussi des lunettes de soleil. C’est l’hiver et il fait froid, mais il y a beaucoup de soleil. Léa parle avec les autres jeunes dans le bus.