[den følgende tekst er kopieret fra andre steder på internettet og bøger]

Whisky, Whiskey og Bourbon

  • Whisky er den oprindelige skotske stavemåde
  • Whiskey stammer fra Irsk, hvor drikken bliver stavet med ey
  • Bourbon er en amerikansk-produceret whisky

Whisky er i følge retskrivningsordbogen den eneste autoriserede måde at stave drikken på dansk.

Som al god spiritus går whisky under navnet “livets vand”. Hvor danskere kender livets vand som akvavit (fra latin: aqua vitae), så er det oprindelige gæliske navn uisge beatha. Første gang, drikken omtales på skrift, er i 1495, da den daværende konge bestiller 8 flasker malt-“aqua vitae” hos munken John Cor. 

Etymologisk stammer ordet “whisky” fra det walisiske ord med samme betydning: “wysgi”. Navnet er afledt af det skotsk gæliske ord “uisge beatha” (livets vand).

Fremstilling

Whisky fremstilles af fermenteret byg, rug, hvede eller majs, der destilleres. Maltwhisky er lavet af maltet byg.

Whisky kan sammenlignes med øl uden humle, der destilleres. De første faser i produktionen frem til destillering og lagring svarer således stort set til ølproduktion: maltning, tørring, mæskning og gæring . Maltwhisky bliver herefter typisk dobbeltdestilleret på kobberkedler. Whiskyen opbevares på fade “casks” af egetræ.

Grainwhisky er whisky destilleret kontinuerligt til høj alkoholstyrke på enten hvede eller majs og bruges til at blende med. Grain whisky har let krop og smag, men er ikke neutral, og den lagres på egefad i mindst tre år.

Ud over de traditionelle aftapninger fra destillerierne findes også “uafhængige aftapninger”. Det er whiskykøbmænd, der køber et eller flere fade hos destillerierne og opbevarer dem og sælger dem, som de vil. Det er derfor et anderledes produkt end standardproduktet.

En whisky skal være på 40% og mindst tre år gammel for at kunne kaldes for skotsk whisky. I resten af verdenen er der andre lokale regler. Når den kommer fra fadet er den ofte på 50-60% og kaldes cask strength. Den fortyndes herefter ofte ned til 40%-46% for at gøre den mere tilgængelig.

Under lagringen trænger væske – herunder alkohol – ud gennem porerne i træfadene. Denne del som udgør op til 1½-2½% årligt betegnet som angel’s share (englenes andel). Udtrykket stammer fra cognac og armagnac-distrikterne.

Farven på whisky kan være justeret med karamel (E150), og whiskyen kan være koldfiltreret. Det vil sige, at den har været kølet ned for at fjerne urenheder. Koldfiltreringen blev indført efter at amerikanerne havde returneret whisky fordi de troede, at der var noget galt med whiskyen, der var uklar ved kølig opbevaring pga fortætning af olierne i whiskyen. En del af de stoffer, der frasorteres, er smagsstoffer (olier). Dvs. filtreringen fjerner en del af smagen. Derfor er mange begyndt at aftappe whiskyen uden koldfiltrering. For at undgå at whisky bliver uklar (cloudy) aftappes den ved højere alkoholprocent (46+ procent)

Skotsk whisky opdeles i følgende hovedtyper; Grain whisky, Malt whisky og Blended whisky. Endvidere grupperet efter det område, som de er blevet produceret i. Det kan f.eks. være Highlands, Lowlands, Speyside eller Islay. Udover i Skotland produceres der whisky i Irland, USA, Canada, Japan og en række mindre lande. Blandt andet også i Danmark og Sverige.

Skotsk whisky opdeles i seks regioner:
Highland
Whiskyen er røget og fyldig; den varierer meget bl.a. pga. områdets uensartethed, alsidige fremstillingsmetode og materialevalg
Lowlands
Smager mindre røget, gæret og saltet end i de fem andre regioner
Speyside
Regionen gennemskæres af floden Spey som både giver navn til regionen og vand til destillerierne; whiskyen er fyldig og mildere. Speyside er også en del af Highland
Derudover findes der to lokaliteter i Highland
Islay
En lille ø ud for Skotlands vestkyst med otte destillerier. Whiskyen får en speciel mineralsk, røget og maltet smag
Campbeltown
Tidligere et primær distrikt, men med kun tre destillerier tilbage
Islands
Isle of Arran, Orkney, Mull, Jura og Skye ligner, men må ikke forveksles med Islay. Omtales ofte som en selvstændig region men er faktisk en del af Highland regionen

????????????????????????????????????

Aberlour A’Bunadh

????????????????????????????????????

Adelphi

Aberlour A’Bunadh, Speyside. Batch no. 49
Aberlour er et af de klassisk historiske huse i Speyside. En cask strength whisky med et oliepræg, smag af fløde, julekage, honning og let sherry sødme fra fadene. En whisky for den avancerede, meget kompleks og spændende. Varierer en del fra batch til batch.

Aberlour er gælisk og betyder “Den pludrende bæks mund”, og whiskyen har fået dette navn, da destilleriet er bygget ved siden af bækken Lour. Destilleriet blev bygget i 1879 af James Flemming, hvis motto var “Let the deed show”, og med det mente han, at produktet bør tale for sig selv, og ikke tages for hverken mere eller mindre end hvad det er. Motto’et står trykt på Aberlour’s etiketter, som en forpligtelse for efterkommerne, hvilket produktet stadigvæk fuldt ud lever op til.

Aberlour er blevet præmieret som den bedste malt whisky med guldmedalje ved “The International Wine and Spirit Competition” i 1986, 1990, 1996, 1998 og 1999 samt Pot Still trofæet ved den samme konkurrence i 1986 og 1990. Dette er en unik præstation, idet kun Aberlour har vundet så mange guldmedaljer og Pot Still trofæer. Aberlour a’bunadh betyder bogstavelig talt “oprindelsen” og er en hyldest til whiskyens forfædre og især James Flemming.

Det er en såkaldt cask strength single malt whisky, hvor whisky’en tappes direkte på flasker fra specielt udvalgte sherry fade. Hele aftapningsprocessen holdes så simpel som mulig, uden at den gennemgår moderne filtrering eller fortyndes med vand (deraf den høje alkoholprocent). Resultatet er en mørkgylden whisky med intense frugtige aromaer, og en nærmest tyk konsistens med en sirupagtig sødme. En lang, varm og let røget og krydret eftersmag afslutter denne specielle whiskyoplevelse.

Aberlour a’bunadh leveres i en speciel flaske, der er magen til de apoteksflasker, der som oftest blev brugt til at hente whisky i i 1800-tallet. Da whiskyen ikke er filtreret kan det forekomme, at den bliver lidt uklar – især hvis der tilsættes vand. Dette påvirker på ingen måde smagen, men illustrerer hvorledes whisky var for mere end 100 år siden.

Adelphi er en uafhængig skotsk aftapper af sjælden whisky. For at finde den mest unikke og sjældne whisky, bliver kun ganske få fade udvalgt til aftapning hos Adelphi. De tager kun imod 4% af alle fade tilbudt og aftapper mellem 100 og 700 flasker pr. fad. Hvert fad modnes på meget forskellig vis, hvilket betyder at enhver smag kun skabes én gang og aldrig mere.  

Alt whisky fra Adelphi har sin naturlige farve fra fadene og ingen farvestoffer er tilsat. Det er for at bibeholde den autentiske og naturlige side af whiskyen. Derfor bliver der heller ikke brugt nogen former for tilsætningsstoffer som karamel og ingen ‘chill-filtration’ i aftapningsprocessen.

Navnet Adelphi kommer fra et skotsk destilleri der var aktivt fra 1826 til ca. 1907. I 1880 blev destilleriet købt af Messrs A. Walker og kompani og det er Walkers oldebarn Jamie Walker der genoplivede navnet ‘Adelphi’ denne gang som en uafhængig aftapper.

Adelphi distillery blev grundlagt i 1826, og destilleriet lå ved Clydes floden i udkanten af Glasgow. Destilleriet lukkede i begyndelsen af 1900-tallet, men genopstod som uafhængig aftapper i 1993, hvor et barnebarn af en af de tidligere ejere startede Adelphi op som uafhængig aftapper. Fra starten har der aldrig været tvivl om Adelphis filosofi: ”Vi ønsker kun at aftappe det bedste”!

Adelphi, der er kendt for deres fantastiske aftapninger og deres høje kvalitet. De fleste aftapninger er i fad styrke – Cask Strenght. Det er meget begrænset, hvad manager Alex Bruce og whiskyeksperten og skribenten Charles Maclein godkender som værende godt nok til at Adelphi vil lægge navn til at aftappe fadet. Aftapningerne er fra enkeltfade og derfor er det ofte kun få flasker, vi får fra aftapningerne. Det er med stor glæde, at vi kan præsentere disse fantastiske aftapninger.

Adelphi er også i gang med at bygge deres eget destilleri: Ardnamurchan, der bliver det vestligste destilleri på det skotske fastland. Destilleriet forventes, at begynde produktionen i starten af 2014. Her er tale om et destilleri, hvor alt bygger på filosofien om at producere ultimativ højkvalitets malt 

DSC_1194

Ardmore

DSC_1207

Bunnahabhain

Ardmore, Spreyside

Ardmore laver noget helt anderledes. Som endnu et Aberdeenshire destilleri var dette Teacher’s første plyndringstogt ind i whiskyfremstillingen. Opført i 1898 påførte det kompagniet en økonomisk byrde idet manden som planlagde det, Adam Teacher, søn af grundlæggeren William, døde, før det var færdigbygget. Som noget usædvanligt for et destilleri i denne del af skotland fik det ikke sit navn fra en lokalitet i det omkringliggende område, men fra en nær Teachernes fædrene hjem på Skotlands vestkyst.

Armore har en gyldenbrun farve. Aromaerne er bløde og krydrede. Paletten har cremede noter af tørv, vanilje, tang og søde frugter. 

Ardmore Highland Single Malt blev grundlagt af en af skotlands mest berømte whisky familier, som også den dag idag har en tro på traditionelle destilationsmetoder for eksempel kommer Ardmores aromatiske udtryk af røg fra det brændte tørv, som bruges til at tørre byggen.

Den traditionelle metode er også udgangspunktet i modningen, hvor traditionelle fade er gæret to gange, først i normale egetræsfade og derefter i mindre håndlavede “Quater Cask”, som tilfører en unik dybte og blødhed til whiskyen (dette var den normale lagringsmetode i det 19. århundrede).Afslutningsvis er Ardmore Highland Single Malt barriere filtreret, hvilket bevarer de naturlige smagsstoffer, modsat den mere almene mekaniske filtrering.

Bunnahabhain, Islay

Det er ikke alle øens destillerier, der laver en malt så tyk med tørv, at man kan stille en ske i den. Den lyseste, Islay kan byde på, er Bunnahabhain (af de lokale udtalt enten som “Bunnaharv’n” eller “Boona-harv’n”), som bruger næsten utørvet malt og som i rør leder vand ind fra en lille sø, så det ikke har chancer for at opsamle næringsstoffer fra de mange moser i området.

Bunnahabhain blev grundlagt i 1881, da dets destilleribygninger blev konstrueret. Dette gjorde det muligt at tørre både malm og tørv og heraf producere tørvet og olieret spiritus. I 1960’erne kom der nye ejere til som foretrak at den maltede byg ikke blev påvirket af røg fra tørven. Bunnahabhain destilleriet ligger på øen Islay i Skotland og er placeret langs den fredelige og beskyttede kyststrækning. Navnet Bunnahabhain er gælisk og betyder ’mouth of the river’, og er det eneste destilleri med egen kilde som vandforsyning.
 

Bunnahabhain Toiteach
Navnet er gælisk for ‘røget’ og det antyder jo sandelig, hvad der venter én. Det er rigtigt – en tungt røget Bunnahabhain ! En glimrende chance for at prøve en røget malt fra et destilleri, der ellers er kendt for de lette, frugtagtige Islay whiskyer. Næsen mødes straks af ufejlbarlig røg som man forbinder med en tørveild. Der er antydninger
af en krydret varme og en smule sød frugt. Sød frugt – dadler – mødes også med tørveild og knust peber, når Toiteach løber hen over tungen og ned i halsen, hvor det hele slutter i husets stil, med en lidt støvet tørke og – naturligvis – en masse røg.

DSC_1215

Lagavulin

DSC_1223

MacAllan Double Cask

Lagavulin, Islay

Smagsnoter fra www.whiskyflasken.dk (8 års Lagavulin)
Næsen: Masser af røg og sødme. Røgen er medicinsk og der er noter af tang og skaldyr. Vådt sand på stranden og en duft af sådan en tung våd efterårsdag i skoven. En hel del maltsødme og nogle bitre æbler. Nogle tørrede krydderurter som basilikum og oregano. Man fornemmer at den er olieret og der er et lille, meget lille, skær af new make over næsen.

Smagen: Masser af røg og fylde. Trækul og aske, som smager lidt vådt eller fugtigt. Lidt bitter frugt og et ordentlig skud knust sort peber. Den er meget olieret og jo længere den er på tungen, jo mere røget og skarp bliver den. Det der maltede og kornede fra næsen følger med over i paletten og det hele er meget sammenhængende. Ikke den mest komplekse palette, men det er ikke nogen dårlig ting her. Det hele er fint orkestreret og ganske fremragende.

Eftersmagen: Skøn lang eftersmag med peber, tobak og aske. Lidt af den samme maltsødme, som har været der hele vejen fra starten af.

Single Speyside Malt Whisky

Macallan Double Cask 12 års er en whisky med et spændende udtryk udviklet gennem lagringen på fade af amerikansk eg samt europæiske sherryfade. Især i aromaen fornemmes sherryfadene med strejf af tørret frugt, mens den varme og krydrede smag minder om kanel og friskbagt wienerbrød. En god whisky for begyndere.

DSC_1219

MacAllan Sienna

DSC_1231

Oban

MacAllan Sienna, Speyside

The Macallan 1824 Series har ingen aldersbetegnelse, men hylder i stedet de naturlige farvenuancer i whiskyen.
I stedet for aldersbetegne lægger The Macallan 1824 Series vægt på samme høje kvalitet i hver flaske samt den karakteristiske gyldne farve.

The Macallan’s 6 Pillars (hjørnesten) er dna-stammen i hver eneste flaske whisky og 1824-serien er dannet med kompromisløshed ud fra disse.

Macallan Sienna
Farve: Glødende gul med et glinsende skær.
Aroma: Subtile vaniljenoter i næsen, som er vedholdende uden at blive overvældende. Appelsinskaller pryder duften i en flot kombination fra de skarpe og søde citrusfrugter, hvor undertoner af grønne æbler skaber friskhed og udligner balancen flot.
Palette: Hvid chokolade med udsøgt elegance af egetræ og digestif. Derefter træder noter af dadler, figner og rosiner frem, hvis smag opvejes af krydderier som muskatnød, vanilje og ingefær, og frugter som æbler og appelsiner.

The Macallan Sienna er blid, mild og elegant.

The Six Pillars – De Seks Hjørnesten

  1. The Spiritual Home : Easter Elchies House bygget i 1700-tallet våger stolt over The Macallan
  2. The Curiosly Small Stills: Hos The Macallan bruger man de mindste pot stills i Speyside
  3. The Exceptional Oak Casks: Under guidence af Georg Espie, The Macallan’s Master of Wood udvælges og kvalitetssikres hver eneste af de håndlavede egetræsfade
  4. The Finest Cut: Kun det bedste af new maken bruges til The Macallan. Ca 16% vil blive lagt på fade
  5. The Natural Colour: Farven på The Macallan’s Single Malts kommer udelukkende fra de ekseptionelle egetræsfade
  6. The Peerless Spirit: Master Whisky Blender, Bob Dalgarno holder nøje øje med den sovende whisky. Perfektion er uforlignelig med The Macallan

Oban, Single Highland Malt Whisky

Tager man ud til vestkysten i det skotske højland vil man støde på byen Oban. Navnet er gælisk, og betyder “lille bugt”, hvilket passer godt på stedet som ligger i en lille bugt. Byen er sidste stop før man rejser videre til øerne i Hebriderne. Destilleriets whisky har en klassisk Highland-profil, og denne 14-årige aftapning er ingen undtagelse. Frugter, malt og eg dominerer smagsprofilen, og giver whiskyen en fyldig smag. Typisk for whiskyer fra Highland-regionen har den også et let pust af røg til sig, og destilleriets beliggenhed tæt på havet giver også en maritim indflydelse på smagen – lidt i stil med Talisker, dog væsentligt mildere.

Oban Single Malt 14 års Whisky har en frugtrig og røget smag, med noter af krydderier og salt. Whiskyen har en lang eftersmag med røg og nogen salt.
Oban er destilleret i havnebyen af samme navn på den skotske vestkyst og har historie helt tilbage til 1794, hvor destilleriet blev bygget.

Oban 14 år er en fantastisk, fuldblods frugtagtig malt med en snert af lyng og mere end en antydning af røg.

DSC_1233

Tamdhu

DSC_1239

Talisker Skye

Tamdhu, Speyside

Fra Whiskyflasken.dk (om 10 års Tamdhu) 
“Næsen: Lettere parfumeret og frugtig næse. Henkogte æbler og appelsinskal. Lidt vanilje og kanel. Rigeligt sherry i næsen som primært kommer fra Oloroso fade. Rosiner, mørk chokolade, karamel og bær. En enkelt dråbe vand fjerner det meste af det parfumerede og åbner op for sødmen. Ret meget fad i næsen til trods for den unge alder. Måske der gemmer sig nogle ældre fade inde bagved.

Smagen: Masser af sødme i starten. Rosiner, karamel og kandiserede appelsinskaller. Meget olieret og dækker tungen godt. Efterfølgende bliver den krydret med kanel og peber inden den bliver bitter som mørk chokolade og der kommer en ret kraftig fad effekt og masser af tanniner som tørrer munden ud. Er faktisk ret imponeret.

Eftersmagen: Lang og varm eftersmag. Godt med tørrede frugter og vanilje. Masser af fad og din gane er tør og varm i et godt stykke tid efter at du har slugt disse dejlige dråber.

Lad mig starte med det indlysende først. Tamdhu har lavet en fremragende 10 års whisky, som ville være voldsomt meget bedre, hvis den var på 46% og ikke var koldfiltreret. Det er dog ikke nogen decideret sherrybombe, selvom den bejler godt til at være det. Den spiller langt over den alder, som står på flasken og det kan faktisk godt gøre mig lidt bekymret. Jeg er nemlig nervøs for at Tamdhu, for at etablere sig på markedet, har hældt ret meget whisky i, som er væsentlig ældre end 10 år og lige så snart at de har etableret sig på markedet, så falder kvaliteten af denne aftapning og så skal vi op i ældre årgange og dermed højere pris for at opnå samme kvalitet. Det kan også være at jeg bare er den fødte pessimist.

Uanset hvad så synes jeg at vi skal nyde disse fantastiske dråber når de nu er på markedet og jeg er ikke bange for at give denne flaske mine varmeste anbefalinger.”

 

Talisker Skye, Vest og øerne

Talisker Skye er navngivet efter øen på hvilken destilleriet ligger, og er den seneste installation i deres produktserie. Den er lidt lettere i karakter end destilleriets 10-årige aftapning, og kan betragtes som en blødere introduktion til destilleriets maritime, pebrede samgsprofil. Den er lagret i en kombination af forskellige amerikanske egetræsfade, og er aftappet ved sunde 45,8%.

Talisker fortæller om sit hjemlands barske, forblæste skønhed ved det vilde hav på Isle of Skye. Den kraftfulde whisky er siden 1830 tilbedt af mange for sin havsalte næse, den tørvede, røgede karakter og pebrede eftersmag. Taliskers maritime tilknytning har ledt til tætte forbindelser til udfordringer på vandet, herunder verdens hårdeste roløb, Talisker Whisky Atlantic Challenge, hvor besætninger fra hele verden i december 2013 ror fra De Kanariske Øer til Antigua. Talisker 10 år og Talisker Storm distribueres bredt, mens Talisker 18 år, Talisker Distillers Edition og mere begrænsede og ældre varianter findes i specialforretninger.